Kom med – Thisted Kommune inviterer lokale virksomheder med på årets største job- og karrieremesse

Danmarks største job- og karrieremesse afholdes 5. marts 2019 i Aalborg og fortsætter 6. marts 2019 til Aarhus.

Thisted Kommune arrangerer en fællesstand på Karrieremessen, hvor der er plads til 4 virksomheder i Aalborg og 2 i Aarhus. Kom med på en lokal fællesstand, hvor vi både brander Thy som et attraktivt sted at bo og med gode job- og karrieremuligheder, og hvor I har mulighed for at brande jeres virksomhed over for talentfulde kandidater fra Nord- og Midtjyllands videregående uddannelser.

Karrieredagene er årets største karriere-, netværks- og rekrutteringsbegivenhed i Danmark. Hvis din virksomhed er på udkig efter ingeniører, økonomer, IT-uddannede, humanister, naturvidenskabelige talenter eller andre højtuddannede, er Karrieredagene det helt rigtige sted for jer at være repræsenteret.

På Karrieremessen kan du møde studerende og kandidater fra Aalborg og Århus Universiteter. Tag aktuelle opslag med på messen, da I her har mulighed for at finde nye talenter til almindelige fastansættelser, studiejob, projekter eller praktikforløb med henblik på rekruttering nu eller i fremtiden.

Deltagelse er gratis for virksomhederne.

Vil du høre mere?

Hvis du vil vide mere om muligheden for at udstille på fællesstanden på Karrieremessen 5. marts i Gigantium og/eller 6. marts på Radisson Scandinavian Blue i Aarhus, så kontakt koordinator Christian Volmer Nielsen fra Thisted Kommune senest 14. december: cvn@thisted.dk | 99174147 eller 24432920.

Du kan også læse mere om Karrieremessen på www.karrieredagene.dk