Månedens profil

Månedens profil hos Thy Erhvervsforum er en lokal virksomhed, der tilbyder en service eller et produkt, som skiller sig ud fra mængden. Virksomheden bidrager til, at erhvervslivet i Thy fremstår med en bred vifte af kompetencer, færdigheder og kvaliteter.


Denne månedens profil er virksomheden Thy- Mors Udendørs Rengøring. Her er det med Alen Durakovic i spidsen: blot 18 år gammel og gymnasieelev på STX. 
www.tmur.dk


Baggrund: 
Virksomheden blev 1/1/2023 en realitet, da den fik sit CVR-nummer. Dog har ideen været der længe før. Her blev forarbejdet gjort, markedet analyseret, budgetterne lagt og realistiske målsætninger for virksomhedens fremtid sat. 

“Det mest krævende arbejde har jeg lagt i måneder forinden lanceringen. Her var der fokus på at analyserer markedet for konkurrenter samt muligheder for virksomhedens videre udvikling ind i nærliggende brancher.
Det har dertil været vigtigt for mig at kunne stoffet ud og ind - hvad end det har været arbejdsmetoder eller gældende lovgivninger inden for feltet.”


Værdier:
- Alles behov er forskellige, derfor fokuserer vi på kommunikation frem for alt.
- Skabe en merværdi for kunden - eks. via en øget ejendomsværdi. 


Hvad gør jer anderledes:
De ydelser vi tilbyder, er langt fra unikke. Dog vægter vi hurtig og klar kommunikation vedr. vores ydelser - og forventningsafstemmer med vores kunder om opgaven, vi bliver stillet over for.  
Her kan det rent praktisk være ved at fortælle om vores ydelses indvirkning på den overflade, vi rengøre. Eller ved at snakke med kunden, om hvor ofte netop deres areal har brug for en fliserens. Dermed er det helt lavpraktisk stof, vi gør en dyd ud af at oplyse kunden om. 
Dette gør det derfor lettere for os at tilpasse os enhver form for opgave, da vi åbent kan sparre med kunden.


Hvad er dit motto:
“Network is key” 


Hvad er en god dag: 
En god dag starter med et fyldt skema. Det gør absolut ikke noget, hvis der er tryk på antallet af opgaver: Det betyder kun, at vores marketing virker. Dertil kommer der ofte et par naboer, der spørger, om man vil give et tilbud på deres indkørsel og terrasse. Her er resultatet næsten altid fremtidigt arbejde. 


Når sidste opgave er udført, sender vi dagens faktura afsted samt en meddelelse til kunderne med alt vigtig information. Dernæst går dagen med at være i kontakt med nye potentielle kunder og være aktiv på de sociale medier. 
Alt i alt betyder den gode arbejdsdag, at hjulene i virksomheden kører ubestridt og med fart over feltet.