Tilmeld nyhedsbrev

Professionel hjælp
til iværksættere

Hos os får du altid brugbar vejledning og sparring – helt gratis

Med programmer som StartUp Club Thy er du sikret en god start som iværksætter. I samarbejde med en række lokale virksomheder tilbyder vi gratis og professionel rådgivning inden for bl.a. revision, jura, markedsføring, finansiering og forsikring.

Vi har mange års erfaring med at hjælpe iværksættere i Thy og vil gøre vores bedste for at hjælpe dig godt fra start.

Tag også et kig på vores events – vi arrangerer løbende iværksættercafeer og meget andet.

Iværksætterrådgivning er til dig, som …

Drømmer om at starte virksomhed, men gerne lige vil snakke med en om det.

Har en idé, som du gerne vil have vendt med andre, inden du går i gang.

Har startet en virksomhed, men har brug for hjælp til at komme videre.

Drømmer om et liv som selvstændig, men ikke ved, om du tør at springe ud i det.

Har andre spørgsmål om at starte virksomhed og være selvstændig.

StartUp Club Thy – det rigtige sted at starte

StartUp Club Thy er for dig, der ønsker at skabe din egen virksomhed – og dig, som allerede er godt på vej, men gerne vil have et par ekstra øjne på virksomhedens udvikling.

Når du er en del af StartUp Club Thy får du adgang til en række fordele, som er en god hjælp i opstarten af din virksomhed:

 

    • Gratis rådgivning hos advokat, revisor, marketingbureau m.fl.
    • Sparring og vejledning gennem hele processen
    • Iværksætter-værktøjskassen
    • Tilbud om deltagelse iværksætter-arrangementer
    • Gode netværksmuligheder

Det er GRATIS at blive en del af StartUp Club

Så snart du er meldt ind i StartUp Club Thy, får du adgang til forskellige tilbud om gratis rådgivning. Ud fra dine behov vælger du de rådgivere, som kan styrke netop din virksomhed. Det kan være advokater, revisorer, marketingsbureauer, webspecialister m.fl.

StartUp Club Thy er en del af StartUp Club Nordjylland, som er et fællesskab for alle nordjyske iværksættere.

Thy Erhvervsforum
tilbyder gratis vejledning til alle

Uanset om du er helt ny, har etableret virksomhed eller overvejer at starte.

❛❛

Boost din iværksættervirksomhed

Thy Erhvervsforum har per 1. januar 2026 søsat en lokalforankret version af støtteordningen ’Business Boost’, der tidligere har været udbudt af Iværksætterdanmark.

Ordningen giver iværksættere mulighed for at søge et tilskud på 5.200 kr. til rådgivning, kompetenceudvikling eller undervisning.

I 2025 havde Thy Erhvervsforum fornøjelsen af hele 22 iværksætterforløb, der fik et ’Business Boost’.

Business Boost er en mulighed for dig, der:

  • Har stiftet en virksomhed
  • Har et CVR-nummer som er max syv år gammelt
  • Har fået dine første kunder
  • Har sikret din første omsætning
  • Benytter lokale leverandører (hvis muligt)

NextStep – tag din virksomhed til næste niveau

Er du iværksætter og klar til at tage næste skridt?

NextStep har til formål at sætte skub i udvikling og vækst ved at give iværksættere fra hele landet chance for et tilskud på 34.000 kr. til dybdegående og specialiseret rådgivning og kompetenceudvikling.

Der ventes seks runder i 2026 og i alt 21 i perioden 2026-2028.

NextStep udbydes af Virksomhedsudvikling Danmark.

Årets iværksætter 2025

Thy Erhvervsforum har søsat en iværksætterpris for at hylde mod, energi og initiativ i Thisted Kommune. Første prisuddeling fandt sted ved Thy Erhvervsforums generalforsamling den 24. marts 2026.

Vinderen blev AddiThy, der tilbyder 3D-print og teknisk sparring og kan trylle stort set alt ud af deres storskala 3D-maskineri i Hurup. 

De øvrige nominerende var:

  • Æ Byró / Rekrutterings- og rådgivningsbureau, Vorupør
  • Stalden Klitmøller / Værtshus og samlingssted, Klitmøller
  • Salon Ro / Frisørsalon, Vestervig

– At være iværksætter kræver en stor portion mod, vedholdenhed og lyst til at række ud til sit netværk. De nominerende er iblandt de mange iværksættere, der har været forbi Thy Erhvervsforum for at søge hjælp og sparring. Samtidig er de alle eksempel på iværksættere, der har fået tildelt et Business Boost-tilskud til kompetenceudvikling, rådgivning eller undervisning,

– Iværksætterkonsulent Sigurd Skovborg.

Professionelle rådgivere til iværksættere

StartUp Club har en række godkendte rådgivere tilknyttet, som står klar til at hjælpe dig og din virksomhed bedst muligt. Som medlem af StartUp Club kan du gratis booke et antal timer hos tre forskellige rådgivere. Vi formidler kontakten og sørger for, at du får timerne gratis.

Hvordan starter man en virksomhed?

For at starte en virksomhed skal du have en klar forretningsidé, registrere din virksomhed og stifte et CVR. Derudover skal du sikre dig, at du overholder alle lovkrav. Vi hjælper dig gerne igennem processerne.

Hvor kan man finde penge til at starte op?

Du kan skaffe finansiering gennem banklån, investorer, crowdfunding eller ved at søge tilskud og støtteordninger. Tag fat i os for at få henvisning til gratis rådgivning hos et at vores lokale bankinstitutter eller for mere info.

Hvordan markedsfører man sin virksomhed?

Markedsføring kan omfatte brug af sociale medier, annoncering, netværksarrangementer, og samarbejde med andre virksomheder. Her kan vi også hjælpe med henvisning til lokale bureauer.

Hvordan håndterer man juridiske og skattemæssige spørgsmål?

Det er vigtigt at få rådgivning fra en advokat og en revisor for at sikre, at du overholder alle juridiske og skattemæssige krav. Thy Erhvervsforum samarbejder med en række lokale firmaer, som vi kan henvise dig til for gratis rådgivning.

Værktøjskassen til iværksættere

I denne værktøjskasse har vi samlet de mest nødvendige skabeloner og links til iværksættere – alt sammen for at hjælpe dig videre med din opstart.

Skabelonerne benyttes på eget ansvar. Indholdet udgør ikke juridisk rådgivning. Vi anbefaler, at du søger råd og vejledning, når du er i tvivl.