Et samlingspunkt for erhvervslivet i Thy
Vi er til for alle virksomheder og iværksættere i Thisted Kommune
Thy Erhvervsforum er en uafhængig, non-profil medlemsorganisation for alle virksomheder og iværksættere i Thisted Kommune.
Vores erhvervskonsulenter har hver deres fokusområde og tilbyder gratis hjælp og sparring baseret på solid erfaring.
Vores vigtigste opgave er at styrke erhvervslivet i Thy. Vi hjælper dig med at nå dine mål og udvikle din virksomhed, uanset om den er lille eller stor, ny eller gammel – eller slet ikke startet endnu.
Thy Erhvervsforum kan hjælpe dig med at:
- Udvikle din virksomhed i den ønskede retning
- Skabe samarbejde mellem virksomheder, investorer og andre
- Søge økonomisk støtte gennem tilskudsprogrammer
- Tiltrække og fastholde arbejdskraft
- Blive en del af relevante netværk i området
- Gå i dialog med kommunen
- Starte op som iværksætter
- Beskrive hvad din virksomhed har brug for hjælp til
- Finde frem til den rigtige ekspertviden
Et stærkt netværk af lokale virksomheder og iværksættere
Thy Erhvervsforum er samlingspunktet for virksomheder og iværksættere i Thisted Kommune. Som medlem er du derfor en del af et stærkt erhvervsnetværk i Thy.
Hos Thy Erhvervsforum er vi erhvervslivets talerør til Thisted Kommune. Vi ved, hvad der har betydning for virksomheders vækst og udvikling, og som uafhængig ambassadør kan vi bringe den viden videre. Vi kan også hjælpe din virksomhed med at indgå en dialog med kommunen – eller tage dialogen for dig.
Når erhvervslivet i Thy står sammen, bliver vores stemme stærkere. Du og din virksomhed er derfor en vigtig medspiller i at styrke Thy som et spændende sted at leve, bo og arbejde.
Professionelle og erfarne erhvervskonsulenter
Hos Thy Erhvervsforum er vi stolte af at have et dedikeret team af erhvervskonsulenter, der hver især bidrager med unikke kompetencer og stærke værdier. Vores team arbejder målrettet for at styrke og udvikle erhvervslivet i Thy gennem en bred vifte af ekspertiser.
Læs mere om Jens
Jens står for produktion, strategi og ledelse. Med en baggrund inden for strategisk ledelse og produktionsoptimering er Jens erfaren inden for innovative løsninger og effektiv implementering af strategier, der styrker jeres virksomhed.
De seneste cirka 20 år har Jens været på den internationale erhvervsscene som direktør i Coloplast i både Kina og Ungarn. Jens har desuden erfaring fra Færch og Trelleborg, hvor han har været direktør for flere fabrikker i Europa.
På den politiske scene har Jens været formand for Danish Chamber of Commerce, South China.
Carsten Emil Feldtmann
Erhvervskonsulent
Bæredygtighed & Organisationsudvikling
Læs mere om Carsten
Carsten bringer dyb indsigt i bæredygtighed, ESG og organisationsudvikling. Hans ekspertise kan hjælpe jeres virksomhed med at navigere i den grønne omstilling og ruste den bedre til fremtiden.
Læs mere om Ida
Ida specialiserer sig i kommunikation, marketing og AI. Med sin passion for moderne markedsføring bringer hun virksomheder tættere på deres målgruppe gennem strategisk kommunikation og diverse tiltag. Med Idas kompetencer inden for kunstig intelligens kan hun hjælpe med at finde løsninger, der optimerer og effektiviserer interne processer i jeres virksomhed.
Læs mere om Sigurd
Sigurd fokuserer på iværksætteri og detailhandel. Bred erfaring inden for opstart og udvikling af virksomheder gør Sigurd til en ideel sparringspartner for iværksættere og nyopstartede virksomheder, der ønsker at komme i gang eller tage deres forretning til næste niveau.
Læs mere om Line
Line har erfaring inden for kommunikation og formidling. Hun arbejder for at udbrede kendskabet til erhvervsaktuelle emner i Thy og formidle de indsatser, som Thy Erhvervsforum er med til at sætte fokus på. Følg med på vores sociale medier, i vores nyhedsbrev og her på hjemmesiden – og del gerne ideer til gode historier.
En bestyrelse fra det lokale erhvervsliv
Bag Thy Erhvervsforum står en stærk bestyrelse sammensat af erhvervsfolk og politikere, der har stor indflydelse på erhvervspolitikken i Thisted Kommune.
Bestyrelsen er til for medlemmerne, og dens vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige betingelser for at drive og starte virksomhed i Thisted Kommune.
