Thy For Ukraine – Vi har brug for sponsorer
Vi har sat os som mål at din donation bliver 25% mere værd

Sammen med Thy Detailforum har vi startet et initiativ via Thy for Ukraine kampagnen. Nemlig et helt særligt Thy for Ukraine-gavekort på 500 kr. der vil blive solgt ved et stort liveshow den 29. marts. Med dette tiltag støtter erhvervslivet og den enkelte Thybo op på samme tid.

Liveshowet kommer til at ligne det du kender fra Thy i Balance og vil igen blive produceret af de dygtige folk fra Radio Limfjord. Som noget nyt vil du denne gang som sponsor få mulighed for at streame liveshowet via din virksomheds Facebook side.

Rent lavpraktisk fungerer det sådan, at hver gang der bliver solgt et online gavekort ved liveshowet, så betaler kunden 50 kr. i gebyr, som går ubeskåret til Thy For Ukraine - og samtidig donerer erhvervslivet 100 kr., for hver solgte gavekort - så der går 150 kr. direkte til Røde Kors. Derudover vil der være masser af præmier til liveshowet, som man automatisk er med i lodtrækningen om, ved køb af et gavekort.

Vil din virksomhed være en del af erhvervslivets donation?
Så kontakt Jens Hammer på T: 23450309 eller send en mail på info@thyef.dk