Eventet gentager en succes fra 2024 med ca. 100 deltagere og er søsat for at inspirere virksomheder i Thy og give dem brugbare markedsføringsværktøjer med hjem.
Torsdag den 30. april kl. 8-15.30 på Hotel Limfjorden
Eksperter i marketing gæster Thy
Programmet er fyldt med spændende profiler og emner.
Højkant: Giver hands-on-værktøjer til at producere stærkt videoindhold direkte på mobilen – med tips til at planlægge, optage og redigere videoer, der virker på sociale medier.
– Vi lærer virksomheder at bruge short-form video strategisk på sociale medier – uden at det bliver smart, dyrt eller kompliceret. Deltagerne får konkrete greb til at udvikle idéer og skabe videoer, der føles naturlige og faktisk bliver set.
Nikolaj Lykke Viborg : Sætter spot på, hvordan man kan bygge en marketingmaskine med AI, og hvordan AI kan fungere som en praktisk kollega i hverdagen, der både hjælper og frigiver tid.
– Jeg kommer for at gøre op med idéen om ChatGPT som en simpel korrekturlæser. Her lærer deltagerne at bygge en komplet marketingmaskine med AI som strategisk partner – fra tanke til eksekvering. De går hjem med konkrete opskrifter til at automatisere deres rugbrødsarbejde og indsigt i, hvordan maskinen kan gøre arbejdet for dem.
Mayday v. May Kjærsgaard: Dykker ned i branding anno 2026 set som en strategisk disciplin – og hvad der skal til for at blive valgt igen og igen.
– Jeg gør deltagerne skarpe på at forstå branding i 2026, fordi et stærkt brand er afgørende for en virksomheds fremtid. Branding sker hele tiden – gennem alt det, virksomheden gør. Spørgsmålet er bare, om der arbejdes strategisk med det, eller om man lader tilfældighederne råde.
Mediapoint: Sætter fokus på, hvordan et brand bliver opdaget i 2026 med konkrete tips til synlighed og website-prioriteter – også via AI.
Tine Stallkneckt Ottesen: Gør klogere på employer branding, og hvordan medarbejdere kan hjælpe med at styrke virksomhedens synlighed og tiltrække nye kollegaer.
Tag med til en spændende dag
Marketingboost er for alle virksomheder i Thisted Kommune, uanset branche og størrelse.
For medlemmer af Thy Erhvervsforum og medlemmer af en detailforening i Thisted Kommune er deltagelse gratis for op til to personer.
Tilmeld jer og læse mere her: https://event.it/thyerhvervsforum/event/bg286n

