Og indsatsen har båret frugt. Omkring 25 lokale virksomheder har valgt at støtte projektet, og bidragene beløber sig samlet til ca. 4 millioner kroner. Erhvervschef Jens Mortensen fra Thy Erhvervsforum glæder sig over den lokale opbakning:
– Bryggekulturens Hus føjer sig ind i en stærk portefølje af store og velbesøgte attraktioner, som sætter et positivt aftryk på hele vores område. Mod nord har vi Bunkermuseum Hanstholm og mod syd SMK Thy – for blot at nævne nogle af Thys unikke besøgsoplevelser. Udover Thisted Museum står vi nu over for endnu en markant tilføjelse midt i Thisted, fortæller han og fortsætter:
– Det skaber udviklingsmuligheder på tværs af brancher. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen lokalt og bakker op. Vi er stolte af at have været med til at bygge bro til erhvervslivet.
Stor tak til det lokale erhvervsliv
Bryggekulturens Hus har indtil videre modtaget lokal støtte fra Thisted Kommune, Sparekassen Thy, Thy-Mors Energi, Thisted Forsikring, Erik og Søren Hundahl, Thy/Mors Købmandsforening, Redoffice Konpap, Vines Erhvervsmøbler, Beierholm, RSM, Hans Christian Hansen Holding, Kellpo, Jysk Elteknik, Feriepartner Thy, Meny Vorupør, Vorupør Camping, Hotel Thisted, Thy Mesterbyg, Thy Works, Midal Holding, Fonfisk, Dolle, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik, netIP, Bøjers Autolakering, Tican m.fl.
Adm. Direktør for Thisted Bryghus, Aage Svenningsen, som er ophavsmand til ideen og står i spidsen for projektgruppen bag Bryggekulturens Hus, retter en stor tak til de lokale bidragydere:
– Den opbakning, vi har mødt fra det lokale erhvervsliv, betyder utrolig meget for os. Det er et stærkt signal om, at Bryggekulturens Hus er et fælles projekt for hele området. Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi allerede har modtaget, og vi håber, at det kan bane vejen for yderligere bidrag, så vi sammen kan realisere et projekt, der vil komme hele Thy og omegn til gavn.
Med den markante lokale opbakning samt opbakning fra den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden, er fundamentet styrket for at føre visionen om Bryggekulturens Hus videre som et nyt kulturelt samlingspunkt i Thy.

