Tilmeld nyhedsbrev

Cirkulær økonomi – hvordan tænker du det ind i din forretning?

Cirkulær økonomi handler om at bruge ressource mere effektivt ved at holde dem i brug så længe som muligt gennem levetidsforlængelse, minimering af spild og mest mulig genanvendelse. Vejen hertil kan eksempelvis være miljøvenligt design, forbedret holdbarhed, bedre affaldshåndtering og  forretningsmodeller baseret på leasing, deling, genbrug og reparation. Mulighederne er mange.

Knappe ressourcer kræver anden tilgang til vækst

Danmark har et af de højeste forbrug af ressourcer i verden målt per indbygger. Forbruget af ting og sager er simpelthen for højt i forhold til jordens ressourcer.

Når ressourcer bliver knappe, stiger priserne. Skal den økonomiske vækst fortsætte, skal vi omstille produktionen og forbruget til at være mindre tungt i forhold til energi og materialer. Det kræver forestillingsevne og innovationsparathed, og her kan konceptet om cirkulær økonomi være god inspiration.

Lær mere om cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller her.