Tilmeld nyhedsbrev

10 gode råd om AI i din virksomhed

AI kan være afgørende for din konkurrenceevne – men hvordan kommer I i gang?

1) Forbered dig på en AI-drevet fremtid
Om få år vil AI være uundgåelig for alle virksomheder. Forbered jer nu, ligesom I gjorde med internettet i 1999.

2) Opdatér strategien med AI
Er jeres strategi tilpasset AI’s konsekvenser? Stil “what if”-spørgsmål som: Hvordan ser en “AI first”-virksomhed ud i vores branche, og hvordan kan vi konkurrere med den?

3) Start nu – eksperimentér med AI
Potentialet er enormt, og udviklingen er hurtig. Start med interne løsninger baseret på egne data for at minimere risikoen.

4) Forbered jer på, at alle funktioner får en IA=Intelligent Assistent
Alle funktioner får en IA=Intelligent Assistent. AI er en universel teknologi, som vil finde ind i ALLE virksomhedens funktioner. Involvér hele virksomheden.

5) Udarbejd en AI-politik
Den består af to elementer:
a. Hvordan forholder vi os som virksomhed til AI (besparelser og/eller vækst)?
b. Hvad forpligter vi os til i forhold til etisk og ansvarlig brug af AI?

6) Glem ikke klassisk AI
Generativ AI (ChatGPT/CoPilot) er populært, men klassisk AI, som finder mønstre i data, har stadig størst økonomisk potentiale. Hvilken værdi kan din virksomhed skabe med klassisk AI?

7) Få styr på data
Der findes to slags: (a) Strukturerede data fra jeres operationelle systemer, sensorer, maskiner m.m. (b) Ustrukturerede data som f.eks. dialoger med kunder, supportsager, dokumenter m.m. Ustrukturerede data er ofte underprioriteret. Sørg for at have styr på både strukturerede og ustrukturerede data.

8) Vær paranoid
Fald ikke i den klassiske fælde, hvor ny teknologi overvurderes på kort sigt, men undervurderes på lang sigt. Tving dig til at overvurdere betydningen af AI på lang sigt – på trods af, at du vil møde skuffelser og en relativt umoden teknologi på kort sigt. Husk, at du lige nu arbejder med den dårligste version af AI, du nogensinde kommer til at opleve.

9) Specificér, hvordan AI kan skabe værdi
Stil dig selv 3 spørgsmål. Hvordan kan AI: a. Optimere dine processer? b. Forstærke de eksisterende produkter/services? c. Transformere forretningen; altså skabe nye produkter/services?

10) Husk det handler om mennesker
Hav respekt for, at det hele i sidste ende handler om mennesker. Træn dine medarbejdere i AI’s potentiale og udfordringer, så du får opbygget en intern AI-bevidsthed. Det er ikke gjort med at købe AI-licenser til alle medarbejdere, hvis de ikke bruger dem – eller bruger dem forkert.