Skal du være ’Fra bybo til thybo’-praktikant?

Her kan du læse mere om, hvad et ’Fra bybo til thybo’-praktikophold i Thy indebærer.

Det får du som praktikant

• Du får mulighed for at prøve din viden og kompetencer af i praksis.
• Du får et unikt indblik og kendskab til en spændende virksomhed i Thy.
• Du får styrket dine erhvervsfaglige kompetencer og udvider dit netværk.
• Du får mulighed for at få et stort ansvar og dine egne opgaver i praktikken.
• Du får en samlet pakke med praktikophold, bolig og socialt fællesskab.
• Du får et indblik i, hvordan det er at bo og arbejde i Thy.
• Sidst men ikke mindst får du tre måneder i et område med storslået natur - tæt på hav, skov, fjord, klitter - og med frisk luft og højt til himlen.


OBS. Det er ulønnet praktik, så det kræver, at du kan få SU under praktikopholdet.


Gratis bolig og bil

Som ’Fra bybo til thybo’-praktikant, får du stillet bolig til rådighed. Du kommer til at bo sammen med andre ’Fra bybo til thybo’-praktikanter i et fælles hus, hvor du får dit eget værelse. Huset ligger midt i Thisted by tæt på gågade, byliv og restauranter.

Derudover bliver der stillet en delebil til rådighed, som du må bruge rundt i Thy i fritiden.


”At komme i praktik i Thy har været en fornøjelse! Hvis man er eventyrlysten, men ikke føler at budgettet rækker til en tur til udlandet, er dette et godt alternativ. Som studerende på Erhvervsakademi Aarhus kan man nogle gange kun se muligheder i og omkring Aarhus, men igennem ’Fra bybo til thybo’-konceptet får man virkelig øjnene op for alle de muligheder, Thy har at byde på.

Man behøver ikke at flytte fra sin bolig, da man får stillet en gratis bolig til rådighed i Thy. Derfor er det en perfekt mulighed for at komme ud og få en på opleveren og samtidig beholde en økonomisk stabilitet.

Gennem ’Fra bybo til thybo’ får man også et fællesskab med de andre praktikanter, hvilket gør, at man føler sig meget hurtigt integreret. Derfor er fællesskabet også en vigtig del af at være ’Fra bybo til thybo’-praktikant’. Jeg vil klart anbefale alle at tage praktik i Thy, hvis man har muligheden.”

- Palle, ’Fra bybo til thybo’-praktikant


Sociale aktiviteter

Når du er ’Fra bybo til thybo’-praktikant, får du mulighed for at deltage i både sociale, kulturelle og faglige aktiviteter, som Thy Erhvervsforum sørger for. Det kunne f.eks. være:

• Surfing ved Cold Hawaii
• Rundtur i Nationalpark Thy
• En eftermiddag i Thy Cablepark
• Alive Festival (efterårssemester)
• Tilbud om deltagelse i foreningslivet samt faglige og sociale netværk
• Mulighed for faglige fællesarrangementer og sociale begivenheder i hverdagen.


Nysgerrig på mere om Thy?

Her er nogle nyttige links til dig, der har lyst til at vide mere om Thy:

Oplev Thy
Visit Thy
Foreningsportal
Fritidsportal 
Program for folkeuniversitet
Thy Cablepark
Nationalpark Thy
Kulturrummet
Facebook 'Tilflytter i Thy'
Facebook 'Tilflytterbar i Thy' 


Har du spørgsmål?


Per Kristensen

Erhvervskonsulent
thyef2320-ny.jpg

Berith Holtebo

Projektleder Task Force Hanstholm
Lisbeth-Web.jpg

Lisbeth Bang Nielsen

Erhvervskonsulent
web-ThyEF0284.jpg

Merete Hornstrup

Servicemedarbejder
Jette Skou-Bruun .jpg

Jette Skou-Bruun

Administrativ medarbejder og marketing koordinator
web-Thy Erhvervsforum-7853.jpg

Anne Hansen

Erhvervschef
web-ThyEF1061.jpg

Maja Hilding Sanchez Cruz

Community Manager

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.