Wash Power A/S, Bedsted, er en virksomhed i stærk vækst. Men ejerne ved, at der skal tænkes nyt og derfor får de nu input fra studerende på UCN og har for nyligt har ansat en maskin- og forretningsingeniør med støtte.

To studerende fra uddannelsen Innovation og Entrepreneurship, UCN i Aalborg, har som led i deres eksamensopgave været ude på virksomheden i Thy for at give ledelse og sælgere et skub til at tænke frem i tiden. Wash Power blev faciliteret i en proces, med det formål at tænke ud af boksen og derved spotte nye muligheder og forretningsområder. Kontakten til de studerende er sket igennem Thy Erhvervsforum, der ud over at samarbejde med UCN også er ekstern matchmaker ved Aalborg Universitet.

Også på andre måder er Wash Power fremme i skoene i forhold til nytænkning.

Med støtte fra Innovationsfonden har virksomheden ansat en ”landdistriktsvækstpilot”, der er maskiningeniør i et toårigt projekt med støtte fra Innovationsfonden. I kraft af sin høje uddannelse kan maskin- og forretningsingeniøren  bidrage med en teoretisk og teknisk viden, der vil kunne bruges til at igangsætte og lede nye udviklingsprojekter i virksomheden.

Thy Erhvervsforum har sparret med Wash Power omkring deres ansøgning til Innovationsfonden og samarbejdet med studerende. Kunne din virksomhed tænke sig at høre om mulighederne så kontakt projektleder Pia Madsen.

 

Se hele artiklen fra Thisted Dagblad her (Kræver login)

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder,
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.