Varme zoner kan vise vejen for vækst i landsbyerne

Thy Erhvervsforum har stået bag et nyt byudviklingsprojekt, hvor COWI, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet i samarbejde med Rasmus Johnsen har afdækket de strukturer og særtræk, der kendetegner de små byer og landsbyer i Danmark langt ude på landet, som formår at skabe massiv vækst. Projektet er støttet af Landdistiktspuljen.

Byerne eller de såkaldte ’Varme Zoner’ kan inspirere andre byer, såvel som byplanlæggere, boligforeninger og investorer, mener holdet bag projektet. Ejendomsudviklingsvirksomheden CASA Group har blandt andet i lyset af projektet besluttet at investere i opførelsen af 45 familie-lejeboliger i Klitmøller. Boligerne er tegnet af LOOP Architects. Første spadestik tages i foråret 2021.

 

Læs mere om projektet: www.varmezoner.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.