Lokale virksomheder får nu adgang til nu to gratis workshops, der har til formål at gøre dem blandt de bedste på nettet. Det sker i et samarbejde mellem Thy Erhvervsforum og Googles såkaldte ‘Succes Online’, der er et initiativ fra Google i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IVÆKST mfl.

Google Succes Online har siden 2012 hjulpet mere end 40.000 virksomheder i hele Danmark med at se mulighederne på nettet.

Danmark kan blive et meget rigere land

Digitalisering ude i virksomhederne kan nemlig sætte gang i hele Danmarks vækst, eksport og jobskabelse - således også i Thy. Rapporter fra bl.a. Boston Consulting Group (BCG) peger på, at Danmark kan blive et meget rigere samfund, hvis vi formår at omfavne digitaliseringens mange muligheder.

"Digitaliseringen er ved at forandre vores samfund, og Danmark har heldigvis et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at være med i front. Men det er også vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder griber mulighederne og udnytter de digitale redskaber. Gør de det, kan få stor positiv betydning - både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. For os er det en vigtig opgave at hjælpe den udvikling på vej”, siger Malou Aamund, der er direktør for Google Danmark.

 

Over halvdelen af al detailhandel i Danmark ventes at komme til at foregå digitalt i 2020. Derfor vil det blive markant sværere at drive en succesfuld virksomhed uden en god tilstedeværelse på nettet, fastslår Malou Aamund.

 

“Vi oplever, at virksomhederne sådan set har viljen til at blive stærke på nettet, men mangler viden om den redskaber, som faktisk er til rådighed. Heldigvis er der masser af gode kræfter, der gerne vil hjælpe – både offentlige og private. Så det er bare om at komme i gang", siger Malou Aamund.

 

Kursusforløb med resultater. 100% vil foretage en ændring i deres forretning efter deltagelse

 

Deltagerne får:

En personlig tjekliste, guide til digitale værktøjer, undervisning samt

Nu er turen kommet til Thisted

Thy Erhvervsforum tilbyder Succes Onlines forløb gratis til et begrænset antal lokale virksomheder. De to Succes Online-workshops dækker bl.a. over søgemaskinemarkedsføring, sociale medier og e-mailmarkedsføring. Hver deltager får sin egen handlingsplan, der hjælper med at prioritere deres næste digitaliseringsindsats.

 

Om Google Succes Online

Google Succes Online er et initiativ, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at udnytte mulighederne, der er kommet med øget digitalisering. Bag initiativet står Google i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, DI, Dansk Erhverv, IT-Branchen, FDIH, ASE og IVÆKST.

 

Det foregår:

Kick-off: Mandag d. 29 april: kl. 16.30-20.30

Værkstedet: Mandag d. 6. maj 2019: kl. 16.30-20.30

 

Tilmelding sker her 

 

Læs mere om Google Succes Online på googlesuccesonline.dk

 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder,
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.