Lokal iværksætter sætter fokus på lokale råvarer og bæredygtighed

Mille Lerche Kristensen er 25 år, bosat i Klitmøller og iværksætter. Hun har i 2020 startet sin egen virksomhed, Thykassen.

Vi har snakket med Mille om, hvordan hun som iværksætter, har samarbejdet med Thy Erhvervsforum.

Hvordan har du samarbejdet med Thy Erhvervsforum?

Thykassen leverer grøntsagskasser til lokale husstande i Thy – fra lokale producenter i Thy. Dette er med til at sætte fokus på lokale fødevarer og bæredygtighed. Samtidig leveres opskrifter, viden om de forskellige råvarer i kassen, hvilke leverandører de kommer fra, og ikke mindst tips og tricks til en grønnere hverdag.

Formålet er at kombinerer en sund livsstil med en nem og grønnere hverdag. Thykassen er ikke bare en grøntsagskasse, det er et fællesskab, der giver redskaber og viden, for at gøre din grønne omstilling nemmere.

Thy Erhvervsforum har hjulpet med at få kontakter og leverandører, samt sætte mig i forbindelse med de rette mennesker. Ydermere har de hjulpet med at besvare nogle af alle de 100 spørgsmål man har, som iværksætter og ny opstarter virksomhed.

Jeg har haft en iværksætter konsulent der har vejledt mig, herudover har han også været med til at søge en iværksætterordning, som har hjulpet mig med finansiering af min hjemmeside.

 

Hvad har samarbejdet betydet for dig?

Den har været kæmpe betydning. Det har først og fremmest været utroligt behjælpeligt at have en at spare med og stille spørgsmål til. Herudover har Per været med til at pege med imod de rette folk, som nu er mine leverandører og samarbejdspartner. 

 

Hvad er dit bedste tip til andre, der står i en lignende situation?  

Ikke være bange for at spørge.

 

Læs mere om Thykassen på: www.thy-kassen.dk

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.