Forbedrede og forlængede hjælpepakker til selvstændige

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om udvidelse af de nuværende hjælpepakker til selvstændige. Det sker som konsekvens af at Covid-19 situationen stadig giver udfordringer for erhvervslivet, til trods for faldende smittetal. Aftalen indeholder tiltag for ca. 9,5 mia. kr.
Nogle af aftalens hovedpunkter er:

  • Loftet for kompensation til selvstændige hæves fra 23.000 kr. til 33.000 kr. om måneden for selvstændige med min. en fuldtidsansat, og til 30.000 kr. for selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte.
  • Omsætningskravet for at få kompensation fra selvstændigordningen sænkes fra 10.000 kr. om måneden til 8.000 kr. om måneden.
  • Ændringerne sker med tilbagevirkende kraft fra den 9. december 2020. Samtidig vil det være muligt for selvstændige, som tidligere har benyttet ordningerne at søge igen.


Såfremt de nuværende Covid-19 restriktioner forlænges til efter februar, vil hjælpepakkerne og puljerne til erhvervs- og kulturaktiviteter automatisk blive forlænget til og med den 30. april 2021.

Læs mere på virk.dk og virksomhedsguiden.dk 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.