Projekt ”Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive små og mellemstore virksomheder”er igangsat af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE) i tæt samarbejde med alle nordjyske kommuner. Projektet har til hensigt at gøre Nordjylland grønnere og samtidigt øge bundlinjen for de deltagende virksomheder. I forbindelse med dette søger vi 100 små og mellemstore virksomheder til deltagelse

Projektet er støttet af EU gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og mere information om projektet findes på www.nben.dk/smv. Vil du være med, så kontakt enten din lokale erhvervskonsulent eller miljøsagsbehandler.

Det får du: 
• Et hold eksperter gennemgår din virksomhed ved en screening af energi- og ressourcepotentialer

• En ressourceplan med kortlagte potentialer for besparelser

• Et overleveringsmøde, hvor ressourceplanen præsenteres

• Muligheden for at søge støtte på 60.000 kr. til et valgfrit konsulentforløb til udarbejdelse af en grøn forretningsplan, der skal bidrage til at forbedre energiog ressourceeffektiviteten. Dette kunne eksempelvis være: 
At Gøre et eksisterende produkt eller proces grønnere
Genanvende eller optimere et restprodukt, således det kan udvikles til et nyt produkt
Etablere samarbejder med andre virksomheder 

• Muligheden for at være forgangsvirksomhed, ved: 
At inspirere og blive inspireret af andre virksomheder
At få tilført ny faglig viden fra Eniig og Aalborg Universitet (AAU) 

Læs mere om projektet her

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder,
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.