Tilmeld nyhedsbrev

Sæt kryds i kalenderen til en spændende dag sprængfyldt med konkrete værktøjer, den nyeste viden inden for marketing og teknologi, workshops
og networking – helt gratis!

Hvor og hvornår?

14. november
kl. 08.00 – 16.00
Hotel Limfjorden

Oplæg, workshops, networking og meget mere

Marketing Boost 2024 er til dig, der gerne vil have håndgribelige marketing-værktøjer, som du kan bruge lige nu og her. Vi har samlet eksperter indenfor  markedsføring og kommunikation, primært fra lokalområdet, der hver især kan bidrage med nyttig viden inden for en række højaktuelle emner.

Det er gratis at deltage i  Marketing Boost 2024

Det er gratis at deltage til Marketing Boost 2024! Vi sørger for, at du har alt hvad du skal bruge for at komme godt igennem dagen, så du kan fokusere på alle de tips, tricks, tools og tendenser, som du kan få i løbet af de forskellige oplæg og workshops. 

Program for Marketing Boost 2024

Alt dette, og mere, kan du glæde dig til – programmet opdateres løbende.

Vælg dit spor – B2B eller B2C

For at få mest muligt ud af dagen, har vi valgt at dele nogle af oplæggene op i 2 spor. På den måde er du sikker på at indhente lige den viden, der passer til din forretning og kundegruppe. Efter hvert spor har vi sat tid af til workshop og spørgsmål, så du imens hukommelsen er helt frisk, kan gribe fat i nogle af de værktøjer, du har lige hørt om i din egen virksomhed.

B2B-sporet

Dette spor henvender sig til dig, der handler med B2B. Her kommer oplægsholderne ind på forskellige punkter, så eksempelvis hvilke værditilbud du tilbyder, LeadInfo som kan hjælpe dig med at identificere leads fra din hjemmeside og LinkedIn.

B2C-sporet

Dette spor henvender sig til dig, der handler med B2C. Her kommer oplægsholderne ind på blandt andet brugen af Instagram, kampagne arbejde og planlægning af årshjul og mere.

Kl. 08.00-08.30

Check in, morgenmad og networking

Vi begynder dagen med lidt morgenmad og kaffe samt mulighed for at netværke med de andre deltagere, inden første oplæg starter.

 

Kl. 08.30-.09.30

Annoncering på sociale medier

Her får vi besøg af Dorte Toft og Louise Hove fra Toft & Hove Kommunikation, der sammen med Malte Houe fra Houe Film deler ud af deres viden om annoncering på sociale medier. Du får konkrete tips til, hvordan du bedst når din målgruppe igennem annoncering, og lærer hvordan du rent praktisk opsætter en annonce på Facebook.

 

Kl. 09.45-10.45

B2B: Værditilbud

Elisa Grauenkjær, fra brand- og designbureauet Vizuall, kommer og viser hvordan man udarbejder værditilbud, der virkelig rammer plet hos B2B-kunderne.I dette oplæg får du konkrete råd til at finde ind til det, der gør din virksomhed eller dit produkt attraktivt hos kunderne – og hvordan du arbejder med indvendinger fra kunderne.

Kl. 09.45-10.45

B2C: Liveshopping

Anne Marie Degn Vester fra Degn TopShop Holstebro, der vil dele erfaringer med liveshopping, der har udvidet Degn TopShop fra en lokal butik til en landsdækkende succes. Gennem konkrete eksempler viser Anne Marie, hvordan du nemt kan komme i gang med liveshopping eller optimere din eksisterende indsats. Glæd dig til at få indsigt i, hvordan du skaber stærke og autentiske live-oplevelser, der både styrker dit brand og øger salget.

Kl. 11.00-11.45

Fællesoplæg: Video og billeder

Det bedste kamera i verden er det du har med dig! Fotograf Bertel Bolt, kommer og fortæller dig, hvordan du får det bedste billede med mobiltelefonen. For at lave det mest interessante billede fortæller han om lys og komposition. Med den nye viden i bagagen taler han om, hvordan du kan bruge teknikkerne i socialmediafilm. Som afslutning får du udleveret fotografens “snydekoder” til gode billeder, så du er klar til at gå i gang selv.

 

Kl. 11.45-12.30

Frokost og networking

Efter en formiddag fyldt med en masse spændende viden, er det tid til at fylde energi-tanken op. Lige den opgave er vi ikke eksperter i, og har derfor bedt Hotel Limfjorden om at sørge for en lækker frokost.

 

Kl. 12.30-13.30

B2B: LeadInfo

Her kommer Tommy Ringgaard Pedersen fra virksomheden LeadInfo. Han kommer blandt andet til at fortælle om, hvordan man kan bruge LeadInfo til at tracke den trafik, der kommer ind på din hjemmeside, for derefter at bruge det til salgsmuligheder.

Kl. 12.30-13.30

B2C: Kampagnearbejde og planlægning

Her kommer Stefanie de Wolff Tonsgaard fra brand- og designbureauet Vizuall, som har til huse i Thisted. Stefanie kommer blandt andet ind på, hvordan du nemt kan arbejde med kampagnearbejde, og ikke mindst, hvordan du ikke misser en deadline med et brugbart planlægningsværktøj.

Kl. 13.45-14.45

B2B: LinkedIn og Social Selling

Tine Stallkneckt laver en introduktion til social selling metoden, hvor alle kan være med. Tine hjælper til dagligt SMV’ere med at udkomme på bl.a. LinkedIn, selvfølgelig med formålet om at være til stede og positionere sig i markedet. Men også med et formål om at skabe relationer – for det er dét, der gør metoden rigtig stærk. Glæd dig til håndgribelige tips, du kan tage direkte med hjem til kontoret.

Kl. 13.45-14.45

B2C: Instagram

Her får vi besøg af Jysk Elteknik, der har kastet sig ud i Instagram og TikTok – og virkelig har fået succes med det. Direktør Jesper Overgaard og hans kolleger kommer og fortæller om deres rejse, hvordan de har gjort, og hvilket output det har givet dem.  De slutter af med at give konkret råd videre til jer, der kommer. 

Kl. 14.45-15.00

Kaffe og kage

Inden dagens sidste oplæg starter, byder vi på lidt kaffe og kage.

 

Kl. 15.00-16.00

AI skaber stærke forretninger

Her kommer Benjamin Kloster fra JVR Consult. Benjamin er en ægte AI-entusiast, og vil dele sin ekspertise omkring brugen af AI og dens indvirkning på virksomheder. På dette oplæg vil du
med konkrete eksempler få et indblik i, hvordan AI på virksomheds niveau f.eks. kan øge salget, nedbringe omkostninger og give dybere indsigt i data.

 

Kl. 16.00-16.15

Farvel og tak for idag

Efter sidste oplæg slutter vi dagen af i fællesskab.

Gå ikke glip af Marketing Boost 2024

Ses vi til Marketing Boost 2024?

Vi synes selv, at programmet sidder lige i skabet. Med en masse eksperter til rådighed og et tætpakket program glæder vi os til en spændende dag med tips, tricks, tools og tendenser.