Køb/Salg virksomhed


Et ejerskifte kan for begge parter være forbundet med mange tanker, spekulationer og overvejelser.
Vi hjælper dig med at finde det rigtige match.   

 

Databasens formål er at skabe endnu bedre vilkår for en fremtid, hvor der er mulighed for vækst og udvikling, for virksomhederne i Thy.

Thy Erhvervsforum har til dagligt en stor kontaktflade, og kan derfor være med til at finde et match til dig, hvad enten du er køber eller sælger.

Databasen bliver derudover markedsført i Thy Erhvervsforums nyhedsbreve, som bliver sendt til omkring 900 erhvervsfolk i området.

I nedenstående database kan du finde aktuelle emner, og er altid velkommen til at kontakte vores Erhvervskonsulent Lisbeth Bang Nielsen for flere informationer - også ganske anonymt.


Lisbeth-Web.jpg

Lisbeth Bang Nielsen

Erhvervskonsulent

 

VIRKSOMHEDER TIL SALG

 

 

Restaurant Agger Darling søger ny seriøs lejekammerat (Forpagtning)

Kære restauratører, kære kunder!

Jeg har desværre måttet tage afsked med mine kæreste lejekammerater. Gennem to sæsoner formåede de, at få det bedste frem i mig. Det betød masser af gæster, god omsætning og fantastisk stemning.

Behøver jeg at sige, at de fleste finder mig meget tiltrækkende. Flotte lokaler og faciliteter både inde og ude og et fremragende køkken.

Og så har jeg slet ikke nævnt beliggenheden – måske Danmarks bedste ved Havnen i Agger?

Så har du lyst til at leje med i Agger fra 1. januar 2020 står jeg klar.

Jeg forventer, at du som jeg, foretrækker et længerevarende forhold.

Du kan henvende dig til min formand Åge – 23208004 eller hans medhjælper Jesper 31315242, hvis du er interesseret.


Agger Darling og Agger Havn Feriecenter

 

 

Fiskehuset i Thisted er til salg

Fiskehuset, som blev etableret helt tilbage i 1943, kan nu købes. Virksomheden er løbende blevet ombygget, og der er blevet bygget til af flere omgange i årenes løb. I dag fremstår Fiskehuset som en moderne og tidssvarende virksomhed på alle områder.

Virksomheden er beliggende midt på Thisted havn, lige ud til lystbådehavnen og tæt på byens centrum og gågade. Fra Fiskehuset er der en smuk udsigt ud over bl.a. lystbådehavnen og Thisted bredning.

I dag har Fiskehuset følgende forretningsområder:

  • Klargøring og salg af frisk fisk og specialiteter fra butik
  • Røgeri
  • Produktion af egne specialiteter
  • Restaurant med plads til 52 personer
  • Udendørsservering op til 100 personer
  • Netbutik/webshop

Fiskehuset har i dag dygtige medarbejdere, som arbejder på hver sit område. For køber vil virksomhedens nuværende ejere også stå til rådighed for specifik oplæring i det omfang, som der ønskes.

Alle tilhørende maskiner og produktionsudstyr er i en sådan stand, at der ikke kræves ny investering for at fortsætte driften og produktionen. En udvidelse af produktionen vil også kunne ske med det nuværende produktionsudstyr.

Der er her tale om en virksomhed med et stort potentiale for den rette køber. Der er på flere forretningsområder mulighed for en markant vækst og udvikling. Det er bl.a. indenfor engrossalg, restaurantdrift og nethandel.

www.fiskehuset.dk

For yderligere information kontakt:
Per og Lisbeth Toft Jensen
Tlf. 97920986 - 40320886

 

 

Generationsskifte ønskes til vinduesfabrik

Vipo Vinduer A/S i Vestervig har i mere end 30 år produceret vinduer og døre. Virksomheden er kendt for at producere i høj kvalitet og har både en alsidig og fleksibel produktion. Vipo Vinduer A/S er udelukkende en ordreproducerende virksomhed. Der produceres og leveres døre og vinduer til bl.a. nybyggeri, renovering og hvor tilbageførelse af det oprindelige udtryk er afgørende. Produkter fra Vipo Vinduer A/S forhandles primært gennem tømrer/snedkermestre samt entreprenører.

Der tilbydes her salg af en virksomhed som et helt eller delvist generationsskifte. Efter overtagelse kan nuværende ejer fortsætte i virksomheden i en periode af hensyn til overlevering af både viden og erfaring.

Virksomhedens bygninger kan overtages enten ved køb eller indgåelse af en lejeaftale. Ved en lejeaftale vil det være over en nærmere aftalt periode.

Vipo Vinduer A/S er grundlagt i 1977 og har i dag 18 ansatte. Virksomheden kan dokumentere et tilfredsstillende resultat. Derudover er der en betragtelig ordrebeholdning til kommende produktion.

www.vipo.dk

For yderligere information kontakt:
Victor Søgaard
Tlf. 97941455

Køb/Salg virksomhed


Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få de seneste lokale og nationale erhvervsnyheder,
samt info om kommende arrangementer direkte i din mailboks.