Erhvervsfremmende projekter

Hos Thy Erhvervsforum har vi altid gang i mange projekter, som har til formål at styrke og udvikle erhvervslivet i Thy.

Her kan du læse mere om nogle af de projekter, vi har været med til at starte:


Projekter der styrker erhvervslivet

Hos Thy Erhvervsforum arbejder vi hele tiden på at udvikle og styrke erhvervslivet i Thy. Det gør vi blandt andet ved at sætte gang i projekter, som kan være til gavn for det brede erhvervsliv i området.

Det kan både være små og store projekter, men fælles for projekterne er, at de har til formål at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed og arbejde i Thy.

 

En hjælp til virksomheder

Et projekt opstår typisk på baggrund af en idé, udfordring eller efterspørgsel hos virksomheder i Thy.
Virksomhederne har mange arbejdsopgaver, og har derfor ikke altid tiden til selv at sætte gang i nye projekter og tiltag.

Det er her Thy Erhvervsforum kommer ind i billedet, da vores vigtigste opgave er at hjælpe erhvervslivet i Thy til vækst og udvikling.

Vi hjælper med at undersøge idéen eller udfordringen nærmere, og ser på, om den er aktuel og vil skabe værdi for flere virksomheder i området. Hvis dette er tilfældet, kan vi tage teten på det, arbejde videre med idéen og få det ført ud i livet.

 

Det gør Thy Erhvervsforum

Alt afhængig af, hvad det er for et projekt, der sættes i gang, vil vi arbejde tæt sammen med både erhvervsliv og Thisted Kommune.

Helt konkret vil Thy Erhvervsforum hjælpe med:

• Idé- og projektudvikling
• Realisering af projektet – herunder at finde samarbejdspartnere, indsamling af midler, projektplan, koordinering osv.
• At overdrage projektet til dem, der skal føre det videre og sikre den daglige drift i fremtiden.


Har du en idé til et projekt?

Går du med en idé eller udfordring, som du kunne tænke dig, at der blev arbejdet videre med. Og er det noget, som vil være til gavn for erhvervslivet i Thy generelt? Så kontakt Thy Erhvervsforum med det samme, så tager vi en snak om mulighederne.


web-Thy Erhvervsforum-7853.jpg

Anne Hansen

Erhvervschef