Boost din virksomhed og skab Vækst via Viden – ansæt en højtuddannet

Formål og målgruppe

Formålet med Vækst via Viden er at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder i Region Nordjylland, bl.a. ved at gøre det lettere at rekruttere en medarbejder med en videregående uddannelse. Med Vækst via Viden er der flere mulige løsninger – dels i form af velkendte værktøjer som virksomhedspraktik og løntilskud – og dels i form af noget helt nyt, nemlig vækstpilot-programmet. De tre ordninger kan kombineres alt efter den ønskede kandidats ledighedsstatus. For at virksomheder kan gøre brug af ordningen, lægges der vægt på, at det er udviklingsopgaver, kandidaten løser, og at disse bidrager til et økonomisk løft for virksomheden eller indfrier et udviklings- eller vækstpotentiale, der ikke ellers ville kunne indfris.

Virksomhederne vil i forbindelse med Vækst via Viden opleve en koordineret indsats, hvor de af Thy Erhvervsforum, Jobcentrene i Thisted og Aalborg samt Væksthus Nordjylland får hjælp til at få sammensat den løsning, der er behov for.

Eksempler på udviklingsorienterede opgaver: 

• Udvikling af markedsføring, undersøgelse af nye markeder, optimering af virksomhedens processer eller udvikling af nye produkter mv.

Matching 

Virksomheden kan få hjælp af Jobcenter Aalborg eller det lokale jobcenter til at rekruttere den helt rigtige profil til at varetage udviklingsopgaverne. Afhængigt af den valgte medarbejders ledighedsstatus er der forskellige finansieringsmuligheder.

Eksempler på videregående uddannelser:

• Erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor- eller bacheloruddannelser og kandidatuddannelser – dvs. videregående uddannelser svarende til kvalifikationsniveau 5 og op efter.

Økonomi

Virksomheden kan få dækket det hele eller dele af lønudgifterne i en periode afhængigt af, hvor lang tid medarbejderen har været ledig.

Vi sørger for, at du får: 

  • Hjælp til at definere din virksomheds behov
  • Hjælp til at finde medarbejderen med de kompetencer, din virksomhed har behov for
  • Tilskud til ansættelsen i ca. et halvt år

Har medarbejder været ledig i mindre end 6 mdr.:

5-6 mdr. ansættelsesforløb: 4 eller 8 ugers virksomhedspraktik (virksomhedspraktik er uden lønomkostning for virksomheden, da medarbejderen får dagpenge i perioden) og 4 mdr. Vækstpilot-forløb (virksomheden modtager 50 % af lønnen, dog max. 12.500 kr. pr. mdr. – det kræves, at virksomheden er en SMV)

Har medarbejder været ledig i mere end 6 mdr.:

4-5 mdr. ansættelsesforløb: 4 eller 8 ugers virksomhedspraktik (virksomhedspraktik er uden lønomkostning for virksomheden, da medarbejderen får dagpenge i perioden) og 3 mdr. løntilskud (virksomheden modtager løntilskud på 12.000 kr. pr. mdr.)

(8 ugers virksomhedspraktik er mulig for nyuddannede, som ikke har haft ansættelse efter endt uddannelse. Se desuden Retningslinjer for Vækst Via Viden nederst på siden.

Få hjælp eller ansøg til programmet igennem os.

*Projektet finansieres bl.a. af EU-socialfondsmidler og regionale udviklingsmidler fra Vækstforum samt penge fra Aalborg Kommunes STAY-program og Business Region North Denmark (BRN).

Downloads

Fakta-ark

Retningslinjer og proces

Ansøgningsskema (word-fil)

Jobprofiler, som kan være vanskelige at besætte (word-fil)