Thisted Forsikring er en af de ældste virksomheder i Thy. Vi leverer solide og ordentlige forsikringer til virksomheder og private og har gjort det siden 1853. Vi ser det som vores fineste opgave at være tæt på dig der er kunde hos os. Det vil sige at du altid møder et rigtigt menneske i telefonen når du ringer til os – ikke en robotstemme. Og det vil sige at vi bruger tid på at sætte os grundigt ind i din hverdag og dine behov, så vi kan skræddersy den helt rigtige forsikring til dig. Forsikring er nemlig ikke en hyldevare, men et samarbejde mellem kunden og forsikringsselskabet, baseret på tillid.

Vi tror også på at vi som virksomhed ikke kun har den opgave at tjene penge til os selv, men at bidrage til det større billede. Vi går derfor aktivt ind i at skabe det gode lokale liv og sikre vækst og arbejdspladser i lokalområdet. Derfor er vi en af de største sponsorer i Thy. Vi støtter alt lige fra elitesport, blandt andet som hovedsponsor for Mors-Thy Håndbold og TFC, og ved et væld af mindre sponsorater. Og så uddeler vi hvert år 200.000 kroner til lokale ildsjæle og projekter via Lokalsikringsprisen. Vi er også blandt initiativtagerne bag investeringsfonden Thy Erhvervsinvest der har til formål at støtte op om og udvikle erhvervspotentialer i Thy og omegn.

CVR-nr.: 37034282

Omsætning: 320 mio. DKK

Antal ansatte: 85

Kontakt: Dennis René Petersen

Adresse: Thyparken 16

Postnr og by: 7700 Thisted

 

Telefon: 9619 4500

E-mail: post@thistedforsikring.dk

Hjemmeside: www.thistedforsikring.dk